Regnvand der falder på tage og andre befæstede arealer som for eksempel indkørsler, veje, parkeringspladser mv. er omfattet af definitionen på spildevand. Afledning af tag- og overfladevand kræver derfor en tilladelse fra Gribskov Kommune. Det kan være tilladelse til faskiner, regnbede mv.
Når du skal lave lokal afledning af regnvand, som kaldes LAR-anlæg (Lokal Afledning af Regnvand), er det vigtigt at anlæggene dimensioneres rigtigt, så der ikke opstår oversvømmelser. Til dimensionering bruges som udgangspunkt Spildevandskomiteens regneark for LAR-anlæg. Du kan finde regnearket her.
I regnearket vælges Gribskov kommune. Dernæst vælges designkarakteristika typisk en gentagelsesperiode på 5 eller 10 år og klimasikring på 1.25.
Dernæst indsættes arealet på det der skal nedsives fra, for eksempel tagoverfladen, i kvadratmeter. Slutlig skal der indtastes jordens K værdi, som er et udtryk for jordens hydrauliske ledningsevne, altså hvor god den er til at nedsive vandet. Denne værdi fastsættes ud fra en nedsivningstest eller en jordbundsanalyse. Overstående værdier skal indtastet, uanset hvilke type LAR-anlæg der ønskes anlagt. Du kan læse en vejledning om, hvordan du laver en nedsivningstest her.
Dernæst skal der indtastes parametre for det anlæg der ønskes. De røde felter skal udfyldes og så udregnes de grønne felter ved at trykke på "beregn".
Eksempel på faskine
Ved anlæggelse af faskinen skal der indtastes en bredde og en højde i meter. Der findes forskellige producenter på markedet, som angiver højde og bredde på jeres produkter. Dernæst angives hulrumsandelen i faskinen. Dette afhænger af hvilket materiale faskinen er lavet af. Slutteligt angives det om der er udsivning gennem bunden.
Når regnearket er udfyldt trykkes "Beregn" og resten af arkets felter udfyldes automatisk med resultatet på, hvor stort anlægget skal være for at opfylde behovet for nedsivning. Bemærk feltet "tømmetid" der fortæller hvor lang tid det tage at tømme anlægget. Tømmetiden bør, ved en 1 årshændelse, være omkring 24 timer. Hvis et anlæg har en for lang tømmetid, kan det have betydning for anlægges funktionsevne, når der kommer flere regnskyl efter hinanden.
Det er også vigtigt at kende dybden på grundvandet, særligt i våde perioder, for at sikre, at anlægget placeres over grundvandsspejlet. Det anbefales, at der er mindst 1 m fra faskinens bund til grundvandet. Hvis der etableres en faskine der ligger delvist under grundvandet, bliver nedsivningsevnen og faskinens kapacitet nedsat. Det kan medføre vand på terræn eller tilbageløb længere oppe i systemet. Der bør derfor foretages en grundvandspejling. Det anbefales også at anlægge et sandfang inden faskinen.
Der skal søges om tilladelse til nedsivning af regnvand inden etablering. På Gribskov Kommunes hjemmeside ligger der et ansøgningsskema her, man kan også søge via BygogMiljøsystemet. Hvis der hyres en kloakmester til at etablere anlægget, kan vedkommende hjælpe dig med at søge om tilladelse. Du/I skal indsende følgende:
- Et udfyldt ansøgningsskema (alle felter skal udfyldes, før sagen kan behandles).
- En afløbstegning, der viser alle regnvandsledninger, anlæg, brønde etc.
- Resultatet af en nedsivningstest lavet der hvor anlægget skal ligge eller en jordbundsanalyse.
- En dimensioneringsberegning – LAR-regnearket fra Spildevandskomiteen.
Hvis du skal etablere en faskine, et regnbed eller nedsive via græsplæne, skal man være opmærksom på, at der skal overholde en række afstandskrav. I tabellen kan der ses hvilke afstandskrav der skal overholdes.
Afstand til |
Minimum afstand |
| Bygninger med beboelse | 5 meter (anbefalet) |
| Andre bygninger | 2 meter |
| Skel/vej | 2 meter |
| Vandløb, sø, dræn, grøft mv. | 25 meter |
| Brønd med drikkevandskvalitet | 25 meter |
| Højeste grundvandsstand | Skal ligge over højeste grundvandsstand - anbefalet 1 m |
Teknologisk Institut har i samarbejde med en række kommuner, heriblandt Gribskov Kommune, lavet nogle gode pjecer om LAR-løsninger
Afstandskrav ved nedsivning af regnvand
Ligesom man kan finde inspiration og værktøjer på LAR i Danmarks hjemmeside
